Hop vidrer til indhold

Entwine Cabernet Sauvignon Californien USA

By
99,95 kr

Denne vin kommer fra Wente Family Estates, som blev grundlagt i 1883, og som stadig er i samme families eje. Familien ejer vinmarker i Livermore Valley, San Francisco Bay og Arroyo Seco i Monterey, Californien. Alle vine fra Wente Family Estates distribueres i USA, og udvalgte mærker sælges i over 70 lande verden over. Med den dybeste respekt for den viden, der er givet videre fra generation til generation gennem de sidste mange år, fortsætter fjerde og femte generation af familien Wente deres vision om via integritet, passion, dedikation og jagten på fortræffelighed at levere fortræffelige kvalitetsvine. Det er femte generations vinmager Karl Wente, der personligt blander hver vin for at sikre dens helt eget udtryk, personlighed og smag.


Denne vin er hovedsageligt produceret af druerne Cabernet Sauvignon (77%) samt Merlot (10%), Petite Sirah (8%) og Malbec (5%), der alle er dyrket i Californien, USA.


Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt som muligt.


Det er en skøn rødvin med flot rød farve, delikat duft af bær og urter, fyldig frugtsmag med noter af hindbærmarmelade og timian samt en lang og behagelig eftersmag med et elegant strejf af mynte.


Entwine er produceret med vinmagerens passion for mad og vin som guide. Vinen er lækker uden mad til, men den går også fantastisk godt i spænd med smagen af mad og kan gøre ethvert måltid til en endnu større nydelse. Prøv den f.eks. til grill, burger, oksekød, kartofler, grøntsager og oste.


Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu, men som samtidig har et fint henlægningspotentiale.


Denne vin i årgang 2015 har fået:

  • Fundvin, 90 point og Virkelig god på www.vinbladet.dk
  • 6 stjerner af Erik Mortensen, Den Korte Avis
  • 5 stjerner på www.vinavisen.dk

Type: Tør
Restsukker: Ca. 7,5 g/l
Skal drikkes: Nu - 2025